Min lillebror er glad for at dyrke sport. Han er sådan set ikke en topatlet, men han kan godt lide at være i form. I modsætning til mig, så går han aldrig i fitnesscenter. Han bryder sig ikke om det monotone i træningen der. Jeg indrømmer, at det kan være lidt monotont. Men jeg kan godt lide at komme i fitnesscenteret, fordi jeg møder ligesindede, som også godt kan lide at danse og dyrke yoga. Min bror derimod går sine egen veje. Han er den type, som godt kan finde på at tage sin gode cykel ud en forårsdag og så cykle 40 km. Sådan bare lige. Det ville jeg aldrig selv kunne klare.

Tennis

Han kan også godt finde på at spille tennis sammen med en kammerat, han har. De har fundet et sted, hvor de kan leje en tennisbane i et par timer om ugen, og så spiller de. Min bror er ret god til at spille tennis, men hans kammerat kan bare ikke tåle at tabe. Så når de har en kamp, bliver der slået hårdt til bolden. Og det førte til, at min bror fik en tennisalbue her i sommers. Han er ret bevidst om, at man skal tage sig af skader med det samme, men han havde egentlig ikke opdaget, at han havde fået reddet sig en tennisalbue, før end det blev slemt. Som grafiker, har han en masse arbejde på sin MAC, så han tænkte, at smerten, han følte i armen bare var et eftermén af dagens arbejde.

Behandling af en tennisalbue

Han ignorerede problemet. Tænkte bare, at det ville forsvinde. Men ved 23:30-tiden i går ringede han mig op. Jeg var faktisk faldet i søvn og svarede lidt vrantent. Han spurgte, om jeg vidste noget om behandling af tennisalbue. Sådan helt ud i det blå. Uden at sige ”Hej det er mig.” Jeg fortalte ham, at selvom jeg læser medicin, så er vi altså ikke nået til kapitlet om ”behandling af tennisalbuer” endnu. (Jeg er førsteårsstuderende, så anatomi og den slags er ikke på programmet endnu.) Han fortalte mig – uden at sige hej – at han har voldsomme smerte og har en mistanke om, at han har fået en tennisalbue efter tenniskampen med sin kammerat.

Søvnigt svarede jeg ham, at jeg ikke er i tvivl om, at sådan noget kan være sket. Jeg tror ikke, at jeg registrerede hans skuffelse over min manglende reaktion. Jeg var bare så søvnig. Og træt efter mange timer inde på Panum. Han lagde på, og jeg faldt i søvn igen.

Kender du til Osteopati?

Næste morgen ringede han så op igen. ”Kender du noget til osteopati?” Lidt overrasket, svarede jeg, at nej, det gør jeg ikke. ”Men kan du så ikke lige sætte dig ind i det. Jeg har hørt, at det er en ret holistisk tilgang til behandling af smerter og problemer med led og den slags. Og holisme er jo lige dig!”

”Jo.” Jeg sætter mig ved min laptop, åbner google og skriver: ”Osteopati København og Valby”. Finder klinikker, læser artiklerne, som de skriver og beslutter, at jeg vil interviewe en osteopat for at forstå mere. En del af mit projekt om forskellige behandlingsformer.