Vi kom ind i Corona-krisen – og vi troede, at vi ville komme ud af den inden sommerferien. Men da det så ud, som om at det ikke ville blive muligt for os at tage på ferie, så besluttede vi at aflyse den bookning, vi havde lavet med et rejseselskab. Heldigvis var det et ordentligt selskab, og vi fik det depositum, som vi havde betalt tilbage. Det var et rimeligt stort beløb og min mand, og jeg besluttede, at vi ville bruge pengene på at skabe nogle hyggelige rammer for hele familien i sommerferien.
Fodboldmål og basketudstyr
Vi kørte derfor i byen og købte forskelligt legetøj, som vores drenge har snakket om, at de godt kunne tænke sig at eje: Et fodboldmål til haven og noget basketball udstyr: https://fedepriser.dk/shop/basket-278c1.html . Drengene elsker sport. Vi var fremsynede nok. Fodboldmålet til haven blev sat op. Og det blev hilst med stor glæde. Basketball udstyret blev sat op inde på det store legeværelse, vi har. Det er et stort rum, som er dedikeret til, at børnene – og vi – kan lege. Det er her, de må rode og gøre, hvad der passer dem. (Og så undgår jeg at blive sur over, at der altid ser rodet ud på deres værelser!) Det er også her, hvor vi nogle gange sidder og ser en film sammen. Især basketball udstyret er blevet brugt flittigt. Her har været mange dage i løbet af sommerferien, hvor vejret ikke helt har været så rart at opholde sig udenfor i.
Kæmpe puslespil til os selv
Ved samme lejlighed købte vi også et kæmpe puslespil til os selv. Vi kan godt lide at sidde og slappe af med at nørkle med at finde kantbrikkerne eller det lille stykke af busken, som mangler. Puslespillet, vi købte, var ret stort. 4000 brikker. Normalt har vi plads til at lægge vores puslespil på bordet, der står ved fjernsynet. Men det store nye, spil var simpelthen for stort. Så vi har tog børnenes bordtennisbord i brug. Det er sådan et sammenklappeligt et, der bare står henne ved væggen. De har ikke brugt det i flere måneder. Det er faktisk kun, hvis de får besøg af en kammerat, der spørger, om de skal spille bordtennis, at bordet kommer i brug. Så vi havde sådan set ikke dårlig samvittighed over at bruge det som underlag for puslespillet.
Lillepigen
Vores lille pige var tilfreds med at lege med sit lille legehus. Hun er inde i en periode, hvor det her med at bygge hule lige er det allerbedste, hun ved. Hun kan dog blive ret gal i hovedet, hvis man kommer og forstyrrer hende, når hun sidder i sin hule og leger.
Men så her i sidste uge, ville hun flytte hulen. Den nye skulle bygges inde under tennisbordet. Da vi forklarede hende, at det nok ikke var den bedste idé, fordi vi jo sidder ved bordet, og vil forstyrre hende, blev hun meget rasende på os. Helt klar over, hvad hun gjorde, hentede hun en stol, stillede sig op på den og rev puslespilsbrikkerne ned på gulvet. Dem er jeg så ved at samle op – endnu.