Vi skal have malet vores hus udvendigt. Det er faktisk noget, vi har haft på vores to-do liste i flere år. Men vi har altid formået at udskyde det til næste år. Der har været mange undskyldninger for ikke at få det gjort: Vi skal på campingferie i Bulgarien. Og det er jo altid meget mere spændende at planlægge en ferie, end det er at planlægge nødvendige reparationer og forbedringer. Hvem elsker ikke at sidde og kigge på kort over forskellige egne i Bulgarien? Det må du da indrømme, er lidt sjovere end at kigge på forskellige tilbud fra malere og stillads firmaer. Bare det at planlægge ruten vi skal følge ned gennem Tyskland og ind via Østrig til Ungarn og så videre til Rumænien og ned til Bulgarien, ikke? Det kan jo blive en uforglemmelig rejse, hvis man tør bevæge sig uden for motorvejsnettet.

Ikke i år

Men i år, nej. Ingen campingferie i udlandet. Det bliver højest til 10 dage på en campingplads nede ved Køge. Hvide strand er jo lækker, og hvis vejret holder, så bliver det også vidunderligt. Jeg elsker turene, vi tager til Vallø slot, eller til Strøby Egede og Stevns. Der er masser af gode oplevelser at få. Og så holder jeg altså også af den der sydsjællandske dialekt, hvor ordene ligesom kommer ud i små stød. Det lyder måske ikke så kønt, eller så syngende som fynsk, men jeg synes, at det er charmerende.

Så, i år skal det være, at vi endelig får malet facaderne på huset. Jeg har booket plads på campingpladsen i de 10 dage, så jeg har ikke nogen undskyldninger for ikke også at finde ud af, hvad leje af stillads egentlig koster. Det er min mand, der har bedt mig om lige at sørge for at få skaffet os en idé om det, inden vi kaster handsken og går i gang. Vi maler selv huset, men vil gerne have et sikkert stillads.Ligesom naboerne, der fik omfuget.

Stilladsudlejning

Og nu er jeg så ved at finde ud af, at stilladsudlejning måske er en mere kompliceret opgave, end hvad man går og tror som privat gør-det-selv person. Det site, jeg har været inde på, stiller i hvert fald mange spørgsmål, inden de vil give en cirkapris.
Sådan noget med, hvor mange kilo skal det kunne bære, om der skal være ekstra beskyttelse og dækning og den slags. Nu er jeg godt nok ikke i fluevægtsklassen, men jeg tænker, at de spørger om, hvor mange kilo det skal kunne bære, fordi der findes industristilladser, der kan bære mere end 600 kg. Se her.

Bare et almindeligt stillads

Nu er det jo ikke et industristillads, vi har brug for. Vi skal have et almindeligt et, så jeg tænker, at hvis vi er 2 personer og 2 store bøtter maling – plus redskaber, så når vi op på max. 225 kg. Det er også det maksimale antal kilo, jeg ser, de fleste elevatorer tillader. Så mon ikke det er logisk? Jeg skriver 225 kilo i spørgeskemaet. Det næste, de så spørger om, er, hvor højt stilladset skal være. Kan man skrive, at det skal nå op i 3. sals højde? Jeg skriver 15 meter, så er jeg sikker.