Der er ikke så længe til, at jeg skal ud og spendere. Jeg har den uvane at bruge alt for mange penge på julegaver. Men jeg er god til at købe julegaver som dem, der får dem, bliver rigtigt glade for. Og jeg elsker virkeligt at gå i butikker, forretninger, storcentre bare for at finde den helt rigtige gave til den person, som jeg har bestemt, at dagens julegave skal købes til.

Hun er til glitter

Jeg har allerede købt min datters julegave. Hun er sådan en rigtig tøs. Lige i den alder, hvor der skal være glimmer og glitter. Og alt skal være pink og purple. Hun er begyndt at bruge makeup og neglelak. Alt er pink. Øjenskyggen er pink. Neglene er pink. Hendes tøj er pink. Skoletasken er pink. Alt, hvad hun ejer, er pink. I forskellige nuancer. Det eneste, der ikke er pink, er hendes sengetøj. Det ser forfærdeligt ud. Men sådan kan hun lide det, og jeg er helt sikker på, at hun vokser fra det. I dag var det så hendes gave, der skulle købes. Gaven!

Jeg har brugt lang tid på at spekulere over, hvad jeg skal give hende. Og jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give hende en gave, der kan være med til at videreudvikle hendes talent for musik. Hun er meget musikalsk og elsker at danse. Så et musikinstrument er jo en nærliggende tanke. Ikke sådan et instrument, som man køber i en legetøjsbutik. Nej. Et rigtigt instrument. Et hun kan have og nyde at spille på i mange år.

En stor forretning

Det første jeg gjorde, var derfor at gå ind til den instrumentforretning, der ligger nede på hovedgaden. De sælger alt lige fra festudstyr så som diskolys til dyre flygler. Det er en ret stor forretning. Jeg trådte ind og blev næsten fuldkommen ærbødig over forretningens størrelse. En dyb indånding skulle der til. Jeg fik lidt tid til at gå lidt omkring i forretningen for at se mig om, inden der kom en ekspedient hen til mig. Jeg så på guitarer. Fløjter. Trommer. Jeg stod faktisk og faldt lidt i staver over et tilbud- ⓘ , de havde: ”billigt keyboard. 30% rabat” Måske ville det være en god idé?

Skal hun have et digitalt piano?

Jeg blev afbrudt i mine tanker af en ekspedient, som spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Lidt overrasket vendte jeg mig imod ham og fortalte, at jeg gerne vil finde et instrument til min datter. Han spurgte mig, hvad hun spiller på. Og jeg måtte jo indrømme, at hun ikke spiller på noget instrument endnu, men at jeg har en idé om, at hun vil være glad for at spille på klaver. Ekspedienten rynkede panden lidt og spurgte mig ud om min datter. Jeg fortalte hende, at hun er 15 år og elsker pink. Og at hun er meget musikalsk! Ekspedienten bad mig om at følge med ham. Det gjorde jeg. Og hvor endte jeg? Foran et elektrisk klaver. Det var pink. Og faktisk ikke så dyrt, som jeg troede. Lige den rigtige gave til min datter.