Normalt køber jeg alt, hvad jeg har brug for i supermarkedet. Vi har et stort et liggende lige rundt om hjørnet. Det er rart. Jeg skal ikke bære på tunge indkøbsposer i ret lang tid. Indtil i dag var jeg sikker på, at jeg kunne finde alt, hvad mit hjerte begærer i supermarkedet. Men jeg må beklagelse indse, at det kan jeg ikke. Jeg har brug for nogle poser. De skulle helst have lynlås, og de må gerne være lavet af genbrugsplast. Men det har de ikke i supermarkedet. De har fryseposer, stegeposer og poser til opbevaring af madvarer. Men de har altså ikke poser af genbrugsplast.

Skal bruges som emballering

Jeg skal bruge poserne som emballage. Jeg har en del små artikler, som skal sendes til forskellige kunder rundt om i landet. Det er forholdsvis små poser, jeg har brug for. De små genstande skal lægges i dem, inden de puttes i en fin gaveæske. Den skal så pakkes ind. Ikke i gavepapir. Bare almindeligt brunt indpakningspapir, som jeg ved, at man kan få billigt, fordi det er lavet af genbrugspapir.

Poserne, jeg kan få nede i supermarkedet, er for store. Det vil være vanvittigt af mig at bruge penge på at købe dem og bruge dem som emballage. I det hele taget, så køber jeg ikke plastikposer. Nej, det passer ikke. Jeg køber faktisk skraldeposer, der er lavet af bioplast. Hvad ellers. Men ellers, nej, så køber jeg ikke poser. Hvis jeg skal opbevare madvarer, så sker det i glasbeholdere, der kan gå fra fryseren direkte i ovnen. Jeg vil bare ikke have plastik ind i min fryser eller mit køleskab. Grunden? Jeg synes altid, at det er modbydeligt at vaske beholdere, der er lavet af plastik. Det er, som om der altid lægger sig en fin film af fedt på overfladerne. Det er umuligt at få vasket af. Og det giver mig simpelthen kuldegysninger. Man kan jo direkte se, at vandet danner perler på overfladen. Og det betyder, at fladerne ikke er rene.

Bruger aldrig leverede måltider

Det er også en af grundene til, at jeg aldrig bestiller delivery måltider. Det er ellers blevet meget populært. Og det er da bekvemt, at man kan få sunde måltider sendt hjem til sig selv. I portionsstørrelser. Det sikrer, at man ikke overspiser, og det er bekvemt for os, der bor alene. Men det er et nej tak fra min side. Jeg vil ikke have min mad serveret i plastik emballage. Og slet ikke spise det med bestik, der er lavet af plastik. Måske er jeg kræsen. Måske er jeg forkælet. Det må I godt synes. Sådan har jeg det bare.

Miljøet skal passes på!

Det er måske derfor, at jeg har svært ved at finde de små poser af genbrugsplast, som jeg har brug for. Jeg ved jo ikke, hvor jeg skal lede efter dem. Måske skal jeg lige lade det ligge. Sove på det. Tænke mig om. Måske får jeg en tanke i morgen, som vil give resultater. Det håber jeg. Det kan ikke passe, at man ikke kan finde miljøvenlig emballage her i byen. Nægter at tro på det.