Jeg tænker tit på, om de der talkshows, man ser i fjernsynet virkeligt ikke kunne komme lidt videre i deres måde at tænke om seerne på. Hvad mener jeg? Jo, lad mig give dig et eksempel: Hvis jeg skal hygge mig en aften med TV og lækre snacks, og vil se et eller andet interview med en kendt personlighed, så foregår det, ved, at jeg sætter mig (slænger mig) i min sofa. Jeg har alt inden for rækkevidde: Snacks, kaffe, vand og telekontrollen. Og så tænder jeg for fjernsynet og finder kanalen med mit favorit talkshow. Så ser jeg, at studieværten og den kendte personlighed også sidder i en behagelig sofa. De sidder overfor hinanden aldrig ved siden af hinanden. De skal vist have øjenkontakt, for at dialogen kan virke mere spontan.

Hvorfor ikke hjørnesofa?

Men de sidder aldrig i en hjørnesofa. Det, tænker jeg, er, fordi at en hjørnesofa er for stor og tung at flytte rundt på. Studioet skal jo bruges til andre udsendelser også. Nu har showets vært så skabt en atmosfære af hygge, der ligesom skal afspejle atmosfæren hjemme hos mig: Sidde behageligt i hjemlige og trygge omgivelser. Det, som bare er så irriterende ved de talkshows, er, at den hjemlige hygge brydes af publikums bifald. Altså: Jeg har da ikke publikum, der sidder og kigger på mig, når jeg hygger mig i min sofa. Det gør, at interviewet virker meget kunstigt.  Nå – det ville nok være værre, hvis der var tale om en sovesofa trods alt!

Kender du det?

Det billede, jeg lige har forsøgt at beskrive for dig, kender du sikkert. Lige så længe jeg kan huske det, har der været forskellige shows i TV, hvor scenografien er bygget op over den model: Stue, hygge, sofa. Men er det virkeligheden i dag? Jeg tænker, at de fleste faktisk ikke ser TV mere. Vi kan streame dem, når vi vil. Alligevel er der sådan en tendens til at holde fast i kernefamiliens hyggelige aftenstunder som grundlaget for et show. Jeg kunne godt tænke mig at se et show, der er bygget op over virkeligheden: Fx så kunne den kendte person godt blive interviewet, mens han eller hun kører i bil. Vi er jo meget mere mobile i dag, og de færreste har faktisk tid til at slænge sig i sofaen om aftenen. Aktiviteterne skal jo passes.

Når jeg kommer hjem fra mit job, så er der mange ting at gøre, inden jeg kommer i seng: Madlavning, kigge på noget af det arbejde jeg ikke nåede at få gjort i løbet af dagen tage til træning eller en af de andre aktiviteter, jeg har. Jeg bruger faktisk ikke vores store hjørnesofa om aftenen. Jeg har for travlt. Jeg bruger den, måske i 5 minutter, om morgenen, inden jeg tager på arbejde. Og så ser jeg ikke TV‐shows. Nej, jeg læser nyheder på min IPad.
Så hvorfor følger de der producenter ikke med tiden? De har ligesom bidt sig fast i en forestilling om, at kernefamilien hygger sig sammen om aftenen. Det kan være, at der er nogle kernefamilier, der gør det. Det skal jeg ikke kunne sige. Men kernefamilien, som begreb her i landet, er jo i opløsning. Så hvorfor holder de fast i den gamle model fra engang tilbage i 1970’erne?