Det var næsten ikke til at kende vores gamle hus, som vi solgte for to år siden og flyttede fra Nordjylland, hvor både min kone og jeg er vokset op og har levet hele vores liv indtil da. Vi flyttede, fordi jeg havde fået nyt job nede i det midtjyske, og vi er heldigvis faldet godt til – så godt, at vi ikke før forleden vendte tilbage til vores tidligere hjemby.
Huset var blevet vandskuret, og der var sat nye døre og vinduer i, så det så helt anderledes ud, end da vi ejede det. Det var for så vidt også tiltrængt med nye vinduer, og vi ville også selv have skiftet dem, hvis vi var blevet boende.
Den nye ejer stod ude i forhaven, så vi steg ud af bilen for at lykønske ham med den forskønnelse, der var sket med huset, som vi begge mente var blevet meget flottere. Han fortalte, at han selv havde udført alt arbejdet på huset. Han havde valgt at købe hvidlakerede alu-vinduer, fordi de er mere holdbare og stort set vedligeholdelsesfri.
Det var virkelig en overraskelse for os, for på afstand lignede de fuldstændigt et trævindue, men da vi kom helt tæt på, kunne vi godt se og især mærke, at vinduesrammerne var udført i aluminium.
Den nye ejer fortalte også, at glasset i vinduerne var en type med den bedst mulige isoleringsevne, og det havde han allerede kunnet se på varmeregningen, så udgiften til vinduerne ville nok være tjent ind i løbet af 10 år.
Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/vedbarebedre.dk/public_html/wp-content/themes/fasto/inc/functions/theme.php on line 556