Min dreng havde en stor drøm, da han gik i 7. klasse. Han ville være skuespiller. Han er et talent. Det synes jeg i hvert fald, at han er. Han var god til at bruge sin krop, kunne være meget komisk og tragisk, hvis han ville være det. I 7. klasse begyndte han at skrive sine egne små teaterstykker. Monologer. De handlede om alt, hvad han oplevede i sin hverdag: skolen og kammeraterne der. De svære matematiktimer. Mobning. Skolefester. Fodboldkampe. Nogle af monologerne var meget triste, andre kunne bruges til revy.

En fremtid med teater

Hans dansklærere havde læst nogle af monologerne, og hun var temmelig imponeret. Hun foreslog, at vi støttede ham i sin drøm om at blive skuespiller.
På det tidspunkt havde vi ikke nogen idé om, hvordan vi kunne gøre det. Idéen med at få ham ind i det lokale amatørteater havde vi da tænkt. Men ikke længere end dertil! Hun foreslog, at vi kiggede på muligheden med en teater efterskole. Vi anede ikke, at de eksisterede. Men hun åbnede øjnene og tankerne for os. Vi talte med min dreng om det. Han ville gerne prøve det. Han var ikke meget for det her med at skulle bo et andet sted. Men han ville gerne se på muligheden. Vi søgte sammen på nettet: ”efterskole 8. klasse” og ”teater efterskole”. Vi fandt mange efterskoler, som fortalte om teater og dramatik som linjefag. Men vi fandt kun meget få, som tilbød undervisningen til 8. klasse. Jeg kunne se, at de fleste efterskoler tilbød undervisning i de obligatoriske fag på 9. og 10 klasses niveau.

9. klasse på god efterskole

Vi talte lidt med vores dreng om det. Måske skulle vi vente et år, til han har gået i 8. klasse, og kan starte i 9. Jeg søgte igen: ”efterskole 9. klasse” og hurra, for at jeg gjorde det. Det viste sig, nemlig, at der er rigtig lang ventetid på nogle af teater efterskolerne. De er ikke så store og har sat grænser for, hvor mange elever, de kan optage hvert år. I nogle tilfælde kan der være ventetid i op til 3 år. Det er åbenbart populært at gå på teater efterskole. Vi brugte de kommende måneder på at besøge nogle af efterskolerne, vi havde læst om på internettet. Min dreng var meget entusiastisk og ville forfærdeligt gerne starte med det samme. Men som situationen var, så måtte han væbne sig med tålmodighed. Vi forklarede ham, at vi ville skrive ham på ventelisten på flere af skolerne, og at med lidt held, så kunne han starte, når han ellers skulle begynde i 9. klasse.

Det blev til en længere ventetid, end vi havde regnet med. Og nok en svær tid for min dreng. Han fik plads på en teater efterskole, da han skulle starte i 10. klasse. På det tidspunkt havde han udviklet sine evner til et ret godt niveau.
Da vi fik besked om, at han kunne blive optaget til 10. klasse, fik han valget: Vil du gå i 10. klasse, eller vil du forsøge at blive optaget på skuespillerskolen nu? Han valgte at gå i 10. klasse. I dag er han elev på Den Danske Scenekunstskole på 3. år.